Bestemmelserne i denne forordning præciserer og komplementerer de generelle regler om beskyttelse af personoplysninger, som er fastsat i forordning (EU) 2016/679, for så vidt angår elektroniske kommunikationsdata, der kan betegnes som personoplysninger. Denne forordning sænker derfor ikke beskyttelsesniveauet for fysiske personer i henhold til forordning (EU) 2016/679. Behandling af elektroniske kommunikationsdata foretaget af leverandører af elektroniske kommunikationstjenester bør kun være tilladt i overensstemmelse med denne forordning.