Hvis slutbrugere, som er fysiske personer, samtykker i, at deres data opføres i sådanne fortegnelser, bør de være i stand til på grundlag af deres samtykkeerklæring at bestemme, hvilke personoplysninger der inkluderes i fortegnelsen (f.eks. navn, e-mailadresse, fysisk adresse, brugernavn, telefonnummer). Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser bør ydermere informere slutbrugerne om formålet med fortegnelsen eller dennes søgefunktion, inden de opføres i fortegnelsen. Slutbrugere bør i samtykkeerklæringen være i stand til at vælge, hvilke kategorier af personoplysninger der kan søges på. De kategorier af personoplysninger, der inkluderes i fortegnelsen, og de kategorier af personoplysninger, hvori der kan søges efter slutbrugerens kontaktoplysninger, bør ikke nødvendigvis være de samme.