Når behandling af elektroniske kommunikationsdata på vegne af leverandører af elektroniske kommunikationstjenester omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør forordningen give Unionen og medlemsstaterne mulighed for på særlige betingelser ved lov at begrænse visse forpligtelser og rettigheder, når en sådan begrænsning udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at sikre bestemte offentlige interesser, herunder den nationale sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed og forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og andre af Unionens eller en medlemsstats samfundsinteresser, navnlig Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, eller kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse for sådanne interesser. Dette direktiv bør derfor ikke berøre medlemsstaternes mulighed for lovligt at opfange elektronisk kommunikation eller træffe andre foranstaltninger, hvis de er nødvendige og forholdsmæssige for at sikre ovennævnte offentlige interesser i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester bør sørge for hensigtsmæssige procedurer, der letter legitime anmodninger fra de kompetente myndigheder, og hvor det er relevant også under hensyntagen til den rolle, den i artikel 3, stk. 3, udpegede repræsentant spiller.