Indholdet af elektronisk kommunikation kan åbenbare yderst følsomme oplysninger om de fysiske personer, der er involveret i kommunikationen, fra personlige oplevelser og følelser til sygdomstilstande, seksuel orientering og politiske synspunkter, som hvis de åbenbares, vil kunne medføre personlig og social skade, økonomiske tab eller forlegenhed. Ydermere kan metadata afledt fra elektronisk kommunikation også videregive meget følsomme og personlige oplysninger. Disse metadata omfatter, hvilke numre der er ringet til, hvilke websteder der er besøgt, geografisk placering, tidspunkt, dato og varighed af et foretaget opkald osv., og gør det muligt at drage nøjagtige konklusioner vedrørende privatlivet for de personer, der har været involveret i den elektroniske kommunikation, som f.eks. deres social forhold, deres vaner og hverdagsaktiviteter, deres interesser, deres smag osv.