Det er ikke hensigten, at forbuddet mod at lagre oplysninger skal forbyde nogen automatisk, mellemliggende og kortvarig lagring af disse oplysninger, når blot lagringen udelukkende sker med henblik på at gennemføre transmissionen i de elektroniske kommunikationsnet. Det bør ikke forhindre hverken behandlingen af elektroniske kommunikationsdata, som sikrer elektroniske kommunikationstjenesters sikkerhed og kontinuitet, herunder kontrol af sikkerhedstrusler som forekomsten af malware, eller behandlingen af metadata til at opfylde de nødvendige krav til tjenestekvalitet, som f.eks. latency, jitter osv.