Tjenester der bruges til at kommunikere, og de tekniske metoder til at sikre dette, har udviklet sig meget. I stedet for traditionelle taletelefonitjenester, tekstbeskeder (sms) og e-mailtjenester anvender slutbrugerne i stigende grad funktionelt tilsvarende onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-mailtjenester. For at sikre en effektiv og ens beskyttelse af slutbrugere, når de anvender funktionelt tilsvarende tjenester, anvendes den definitionen af elektroniske kommunikationstjenester, som er fastsat i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæiske kodeks for elektronisk kommunikation 24 ] i denne forordning. Denne definition omfatter ikke kun internetadgangstjenester og tjenester, som helt eller delvis består i overføring af signaler, men også interpersonelle kommunikationstjenester, som kan være nummerbaserede, som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-mailtjenester. Beskyttelse af kommunikationshemmeligheden er også væsentlig for interpersonelle kommunikationstjenester, som understøtter andre tjenester, og derfor bør denne type tjenester, der også har til formål at kommunikere, være omfattet af denne forordning.