Opbevaring og sletning af elektroniske kommunikationsdata

1.Med forbehold af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 3, litra a) og b), skal leverandører af elektroniske kommunikationstjenester slette det elektroniske kommunikationsindhold eller anonymisere de pågældende data, når den eller de tilsigtede modtager eller modtagere har modtaget det elektroniske kommunikationsindhold. Disse data må lagres og opbevares af slutbrugerne eller af en tredjepart, som er blevet betroet at lagre, opbevare eller på andre måder behandle dataene i henhold til forordning (EU) 2016/679.
2.Med forbehold af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 2, litra a) og b), skal leverandører af elektroniske kommunikationstjenester slette elektroniske kommunikationsmetadata eller anonymisere dem, når de ikke længere er nødvendige for videresendelsen af en kommunikation.
3.Når behandling af elektroniske kommunikationsmetadata finder sted med henblik på fakturering, jf. artikel 6, stk. 2, litra b), må de relevante metadata opbevares indtil udløbet af den periode, hvori der retligt kan klages over regningen eller betaling kan opkræves, jf. national lovgivning.