Tilladt behandling af elektroniske kommunikationsdata

1.Leverandører af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester må behandle elektroniske kommunikationsdata, hvis:
(a)det er nødvendigt for at gennemføre videresendelsen af meddelelsen i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske, eller
(b)det er nødvendigt for at bevare eller genoprette sikkerheden i de elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, eller for at afsløre tekniske svigt og/eller fejl i videresendelsen af den elektroniske kommunikation i den perioder, der er nødvendig, for at dette kan ske.
2.Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester må behandle elektroniske kommunikationsmetadata, hvis:
(a)det er nødvendigt for at leve op til de obligatoriske krav til tjenestekvalitet, som fremgår af [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation] eller af forordning (EU) 2015/2120 28 i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske, eller
(b)det er nødvendigt for at fakturere, beregne afregning for samtrafik, opdage og stoppe bedrageri med, misbrug af eller abonnement på elektroniske kommunikationstjenester, eller
(c)den pågældende slutbruger har givet samtykke til behandlingen af sine kommunikationsmetadata til et eller flere specifikke formål, herunder levering af specifikke tjenester til nævnte slutbrugere, forudsat at det eller disse formål ikke kunne opnås ved at behandle anonymiserede oplysninger.
3.Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester må kun behandle elektronisk kommunikationsindhold i følgende situationer:
(a)med henblik på at levere specifikke tjenester til en slutbruger, hvis den eller de pågældende slutbruger eller slutbrugere har givet samtykke til behandling af vedkommendes elektroniske kommunikationsindhold, og tjenesten ikke kan leveres uden behandling af dette indhold, eller
b)hvis alle slutbrugere har givet samtykke til behandling af deres elektroniske kommunikationsindhold til et eller flere specifikke formål, som ikke kan opnås ved behandling af anonymiserede oplysninger, og leverandøren har hørt tilsynsmyndigheden. Stk. 2 og 3 i artikel 36 i forordning (EU) 2016/649 finder anvendelse på høringen af tilsynsmyndigheden.