Kommissionen fastlægger senest den 1. januar 2018 et detaljeret program for tilsyn med effektiviteten af denne forordning.
Kommissionen gennemfører senest tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse og hvert tredje år herefter en evaluering af forordningen og fremlægger de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Evalueringen skal, hvor det er relevant, danne grundlag for forslag til ændring eller ophævelse af denne forordning i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.