Visning af opkaldende nummer og opkaldt nummer samt begrænsning heraf

1.Hvis der er mulighed for at få vist opkaldende nummer og opkaldt nummer, jf. artikel [107] i [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation], stiller leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester følgende muligheder til rådighed:
(a)den opkaldende slutbruger kan forhindre visning af det opkaldende nummer pr. opkald, pr. forbindelse eller permanent
(b)den opkaldte slutbruger kan forhindre visning af det opkaldende nummer ved indgående opkald
(c)den opkaldte slutbruger kan afvise indgående opkald, hvis nummervisning er blevet forhindret af den opkaldende slutbruger
(d)den opkaldte slutbruger kan forhindre visning af det opkaldte nummer til den opkaldende slutbruger.
2.De muligheder, der er henvist til i stk. 1, litra a), b), c) og d), stilles gebyrfrit til slutbrugernes rådighed via simple midler.
3.Stk. 1, litra a), finder endvidere anvendelse på opkald til tredjelande fra Unionen. Stk. 1, litra b), c) og d), finder endvidere anvendelse på indgående opkald fra tredjelande.
4.Når der er adgang til visning af opkaldende nummer eller opkaldt nummer, oplyser leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester offentligheden om mulighederne i stk. 1, litra a), b), c) og d).